
Udsigten som på 20-yuan-sedlen. Foto: Aske Munck
Man er vel journalist, og følger derfor helt naturligt enhver dybdeborende reporters ældgamle diktum: Follow the Money.
Ikke mindst når den kinesiske 20-yuan-seddel afslører et sceneri så
pittoresk, at man tror, der er pyntet lidt vel på virkeligheden.
Sedlen forestiller en traditionel fisker, der stager sin lille flåde
rundt på en flod, mens hans to trofaste skarver ser årvågent til.Overalt omkring ham knejser dramatiske kalkstensformationer, der mest
af alt ligner gigantiske mosklædte sukkertoppe.
Det sceneri må vi se, tænkte vi, da vi første gang så rigtig efter på
sedlen. Og eftersom flyene i Kina pludselig er dalet gevaldigt i pris
(på grund af faldende brændstofpriser, skippede afgifter og ekstrem
intern konkurrence), kunne vi komme af sted for sølle 500 yuan.
Desværre styrtdykkede temperaturen, præcis samtidig med at vi ankom,
så mens der var ca. 16 grader om aftenen, vågnede vi op til ca. 3
grader næste morgen i Guilin – hvorfor turen gik direkte ind i det
første (men absolut ikke det bedste stormagasin) for at købe et par
forede frakker.
Vi skiftede lynsnabt vor kække idé med at bo langt ude på landet i en
hyggelig rønne, som anbefalet af Monsieur generalkonsulen i Guangzhou,
der var Askes gamle gymnasieven Jens Alsbirk, ud med et firestjernet
luksushotel, hvor flere amerikanske præsidenter havde boet før os (i
hvert fald Carter og Clinton).
Hotellet lå midt i backpacker-flækken Yangshuo, omgivet af flere hundrede meter høje kalkstensbjerge og en lille sø med egen skarvfisker. Aske blev naturligvis øjeblikkelig forkølet, og vi tilbragte det meste af tiden med at sippe ingefær-honning-te.

Karnappen midt i bjerglandskabet. Foto: Aske Munck
Højdepunktet var selvfølgelig en lille sejltur på Li-floden omkring
landsbyen Xinping (hvor motivet på sedlen stammer fra), og selv om det
var så koldt, at man skulle koncentrere sig for ikke at komme for
skade at hibernere ufrivilligt eller falde i en dyb kryo-søvn, gav
vejret nu omgivelsenre et eventyragtigt sælsomt skær, idet skyerne hang så lavt, at de aldeles dækkede bjergtoppene, der forsvandt i den gråhvide dis.