Vi havde ikke booket hotel i Delhi på forhånd.
Det var dumt.
Alle de gode adresser var optaget, da vi kom frem først på eftermiddagen på grund af en international konference. Så vi endte ude ved togstationen på et alt for dyrt, alt for larmende, alt for koldt og i bund og grund nusset hotel.
Al transport bliver pakket til det yderset. Foto: Aske Munck
Her satte vi vores ting og tog en rickshaw ned sydpå. Vi kørte fra guesthouse til guesthouse, hvor alt var optaget. Men til sidst fandt vi et lille sted, der var lidt for dyrt – og i øvrigt også optaget.
Vi klagede vores nød til manageren, der fik en sin vagtmester til at vise os ned af en sidegade, hvor han bankede en velklædt mand op, der sad og skrev på sin bærbare i en designersofa. Han drev et lille guesthouse, forklarede han, men han havde ikke noget skilt i indgangen og stod ikke i nogle guidebøger, fordi han aldrig havde syntes, det var nødvendigt at annoncere. Han ville selv bestemme, hvem han lukkede ind, sagde han. Og han afviste gerne folk, han ikke brød sig om.
Han tilbød os en stor lejlighed i sin baghave, og vi takkede ja.
Fyren hed Amit Khanna. Hans far havde drevet stedet før ham, og de næste par dage viste han os en smule af sit Delhi i sin jeep, der var så stor, at den knap kunne komme ned af gaderne i flere af byens ældre dele.
Eftermiddagste på fantastiske hotel Imperial. Foto: Aske Munck
Blandt andet sin herreklub, Friends Club (opkaldt efter nabolaget), som hans far havde været med til at oprette for snesevis af år siden. Med pool, squash- og tennisbaner og et helt fantastisk menukort, støttet af de absurd store honorarer, som nye medlemmer betaler for at blive lukket ind i klubben. Og så inviterede han os tilmed på søndagstur i Lodi Park med sin kone og deres otte-årige tvillingedøtre. Delhis bedste brunch i skyggen af store træer. Fire dage var slet ikke nok i Indiens hovedstad.
Læs evt. mere fra Delhi (og Mumbai) på http://www.momondo.com/blogs/zemanova/default.aspx
a/z
